FORLØBET
Stemform® BFO (brystforstørrelse) - På operationsdagen
Det giver tryghed at vide, hvad der skal ske på operationsdagen. Vi gennemgår det til forundersøgelsen, men du kan også læse om det her.
Den første ”lille fedtsugning” til isolering
af stamceller foregår ambulant og i lokalbedøvelse eller fuld bedøvelse. Brystforstørrelse med Stemform® BFO foregår i fuld bedøvelse og varer ca. 2,5 time.
Fedtet suges ud med et fedtsugningsapparat på en skånsom måde, så flest mulige fedtceller overlever. Herefter filtreres
og renses fedtet automatisk i apparatet.
De isolerede og opdyrkede stamceller,
der blev udtaget ved den første lille fedtsugning, tilsættes fedtet. Herefter sprøjtes
det ind i brystet med meget tynde kanyler, som normalt ikke efterlader synlige
ar. Fedtet fordeles jævnt i underhuden,
over brystkirtelvævet samt omkring og i
brystmuskulaturen.
Indstiksstederne ved de fedtsugede områder bliver syet med selvopløselige tråde eller en tynd tråd, som skal fjernes. Til
sidst sættes der tape over sårene og en
forbinding.