FORLØBET

Tiden efter fjernelse af tatovering

Her kan du finde svar på, hvad kan du forvente dig i tiden efter fjernelse af tatovering. Hvad må du hvornår?


Smerter

Du kan have behov for smertestillende håndkøbsmedicin.


Tråde og opfølgning

10 - 14 dage efter operationen kommer­ du til opfølgning, hvor vi fjerner tapen og trådene. Såret kan evt. være syet med tråde, som forsvinder af sig selv.

Du vil blive tilbudt en tid til opfølgning hos plastikkirurgen 3-6 måneder efter operationen. Du skal selv ringe ind og aftale en tid. Hvis du får problemer inden­, er du selvfølgelig altid velkommen­ til at kontakte os.


Brusebad og hårvask

Dagen efter operationen må du gerne tage brusebad og vaske hår, såfremt det ikke giver smerter. Tapen beholder­ du på, da klistereffekten holder efter brusebad.


Tape (Micropore)

Tapen skal sidde, indtil du kommer til opfølgning. Her fjerner vi tapen og ser til arret. Herefter skal du som minimum bruge tape over arret de næste 3 måneder. Du skal kun skifte det en gang om ugen eller hver 2. uge. Du får tape med ved udskrivelsen eller når du kommer igen. Du kan købe mere tape på apoteket.


Creme

Du må først bruge creme, når såret er tørt og uden sårskorper. I tiden, hvor du bruger tape, skal cremen være optaget i huden, inden du sætter ny tape på.


Aktivitet / daglige gøremål

Du skal i de første dage evt. i længere tid forholde dig roligt. Du må ikke lave fysisk anstrengende aktiviteter. Såret skal have ro til at hele.


Sollys

For at få så pænt et ar som muligt er det vigtigt, at du beskytter arret mod sollys og solarium de første 12 måneder­ efter operationen. Vi anbefaler­ beskyttelse af arrene med tape, tøj eller solcreme med min. solfaktor 15.