FORLØBET
Før en korrektion af stritører
Før du beslutter dig for en korrektion af stritører, er det vigtigt at få en god og professionel rådgivning, så du kan træffe den helt rigtige beslutning for dig.
Forundersøgelse
Inden beslutningen om en operation for stritører kommer du til en forundersøgelse hos en af vores speciallæger i øre- næse- hals kirurgi eller plastikkirurgi.
Ved forundersøgelsen taler I om dine gener og dine ønsker, og speciallægen undersøger dig. Ud fra dette samt dine forventninger til resultatet forklarer speciallægen dig hvilke muligheder, der foreligger, og sammen beslutter I, om en operation er det rette for dig.
Du bliver grundigt informeret om operationen, forløbet samt mulige bivirkninger og komplikationer. Forundersøgelsen hos speciallægen er naturligvis uforpligtende. Det betyder, at du har mulighed for at fortryde, og du kan gå hjem og overveje situationen, før du beslutter, om du ønsker en operation for stritører. Ifølge loven om kosmetiske behandlinger kan du ikke blive opereret, før 1 uge efter forundersøgelsen.
Du kan enten booke en tid i receptionen med det samme eller senere kontakte os, så finder vi sammen en tid til operation.
Forventninger
Den første uge efter operationen har du en hovedforbinding på, og du må forvente noget misfarvning, hævelse og ømhed af ørerne. Slutresultatet ses først efter ca. 1 måned.
Forberedelse
Vi anbefaler, at du inden operationen har læst folderen ”Generel vejledning i forbindelse med din operation”.
Faste
Operationen kan foregå i fuld bedøvelse eller lokalbedøvelse. Det aftaler du med speciallægen ved forundersøgelsen.
Pause med medicin
Se angående dette i folderen ”Generel vejledning i forbindelse med din operation” eller ”Vanlig medicin i forbindelse med din operation”.