PLASTIKKIRURGI I TRYGGE RAMMER
Brystrekonstruktion
Har du fået fjernet brystet efter brystkræft, kan en brystrekonstruktion have stor betydning for din livskvalitet og give dig følelsen af kvindelighed tilbage.
Vores speciallæger i plastikkirurgi tilbyder rekonstruktion af brystet med forskellige metoder. Der kan anvendes en protese. Alternativt kan brystet dannes ved brug af dit eget væv fra ryggen evt. kombineret med en protese.
Hvilken teknik, der vælges til en brystrekonstruktion afhænger af bl.a., om du er blevet strålebehandlet og hudens kvalitet i øvrigt. I en del tilfælde kan du selv vælge den ønskede teknik.
Denne vejledning beskriver metoden til brystrekonstruktion, hvor brystet genopbygges vha. en expander og senere udskiftning til en blivende silikoneprotese.
En expander er et implantat med en silikoneskal, hvis indre fyldes med saltvand under operationen. Med ca. en uges mellemrum påfyldes mere saltvand ambulant via et indsprøjtningskammer under huden, således at vævet lige så langsomt giver sig. Hvis der er plads bruges et permanent silikoneimplantat fra starten.
Brystrekonstruktion med implantater
Selve genopbygningen foregår i flere etaper og foretages vha. silikoneimplantater.
- Etape 1: Forundersøgelse
- Etape 2: Indlæggelse af vandprotese /expander ved operation (ca. 3 dages indlæggelse)
- Etape 3: Ambulant påfyldning af vand på expander over de næste par uger samt udvidelsesperiode på 3 - 6 måneder
- Etape 4: Udskiftning af expanderen til den blivende silikoneprotese ved operation (1 døgns indlæggelse)
- Etape 5: Genopbygning af brystvorte og området omkring brystvorten. Foretages over 2 gange med ca. 4 måneders mellemrum. Indgrebet foregår ambulant og i lokalbedøvelse
Hvem er egnet til brystrekonstruktion med implantater?
For at kunne anvende metoden med expander er det en forudsætning, at huden og den underliggende brystmuskel er af god kvalitet og eftergivelig uden for meget arvæv. Tidligere strålebehandling vil som regel udelukke denne metode.
Overvejelser
Ved rekonstruktion af bryst med en protese bliver resultatet ofte et relativt rundt og højt placeret bryst.
Man må ikke forvente at et rekonstrueret bryst bliver helt naturligt. Det er muligt at opnå et resultat, hvor det rekonstruerede bryst ligner et rigtigt bryst, men der vil altid være en forholdsvis tydelig forskel mellem det rekonstruerede og det naturlige bryst. Et bryst, der er blevet rekonstrueret med et implantat, er mere fast og "hænger" ikke på samme måde som et naturligt bryst. Det er heller ikke altid muligt at opnå samme størrelse som før, specielt hvis man i forvejen har en stor barm. De fleste kvinder ønsker derfor på et senere tidspunkt at få foretaget en brystformindskende operation, alternativt brystløft, af det modsatte bryst.
Ved udskiftning til en permanent protese anbefaler vi brug af en anatomisk (dråbeformet) protese, som indeholder silikone i fast form.
Priser
Se priser for operationen her
Tryghed
– fra start til slut
Du møder samme plastikkirurg under hele forløbet fra konsultation til operation og ved afsluttende kontrolbesøg.
1 - 2 dage efter din operation bliver du ringet op på telefon eller video af en sygeplejerske, som sikrer sig, at du har det godt, og har forstået al information om, hvordan du skal forholde dig efter indgrebet.
Vi har sundhedsfagligt personale i døgnvagt, så du kan altid kontakte os - også om natten og på helligdage.
Vi giver dig tryghed før, under og efter din operation.
Book en uforpligtende konsultation nu eller kontakt os for nærmere information og spørgsmål.
SE FORSKELLEN
Før/efter billeder
Tænker du over, hvilket resultat du kan opnå ved en brystrekonstruktion, så finder du her et par eksempler på før/efter billeder.
Træk i pilene for at se forskellen.
65 år - brystrekonstruktion
50 år - brystrekonstruktion og brystforstørrelse
VI ER HER FOR DIG
Mød vores plastikkirurger
På Aleris Cosmetic Surgery følges du gennem hele forløbet af din egen plastikkirurg.
Han eller hun giver sig god tid til at lytte og rådgive om plastikkirurgiske indgreb ud fra dine ønsker.
Vores plastikkirurger er blandt landets dygtigste og mest erfarne og du er i trygge hænder uanset hvor i landet du ønsker behandling.
Du kan møde dem alle her.