ARTIKEL
Er huden blevet slap?
Efter et stort vægttab eller graviditet kan der opnås flotte resultater ved at fjerne løs hud på fx mave, lår, arme, ryg og bagdel. Aleris har plastikkirurger specialiseret i hudreduktion efter vægttab –også kendt som et bodylift. Hvis du har haft et stort vægttab, vil du sandsynligvis have løs og slap hud forskellige steder på kroppen. Jo mere du har tabt dig, jo ældre du er, og jo mindre elastisk din hud er, jo større er problemet med løs hud. For mange er et af de største problemer maven, hvor huden hænger i flere lag ned mod skambenet, når man står afslappet i oprejst stilling. Fjernelse af løs hud udføres af plastikkirurger, som er specialuddannede i plastikkirurgi efter stort vægttab. Hudreduktionen skræddersys til den enkelte person og foretages ofte af flere omgange.
Vi tilbyder:
- Alle former for plastikkirurgi efter stort vægttab
- Brystløft og brystforstørrelse med anvendelse af eget væv
- Individuel rådgivning
- Diætist og medicinsk speciallæge til evt. regulering af stofskifte før operation
- Tryghed – du kan komme i kontakt med en sundhedsfaglig person hos os døgnet rundt – også helligdage
Behovet er individuelt
De mest almindelige steder på kroppen, som kræver plastikkirurgiske korrektioner efter stort vægttab, er maven, bryster, balder, lår, overarme og ryg. Det er meget forskelligt, hvem der har behov for hvilke typer af korrektioner, og det er først muligt at afgøre det, når du har fuldendt vægttabet og nået din stabile, nye vægt.