FORLØBET

Mulige bivirkninger og komplikationer ved en fedtinjektion

Selv om risikoen er meget lille, kan der opstå komplikationer ved en fedtinjektion. Se oversigt over mulige bivirkninger og komplikationer nedenfor.

Fedtinjektion er ligesom enhver anden operation forbundet med risiko for komplikationer. Disse er heldigvis sjældne.


Ujævn og asymmetrisk hud

Der er en lille risiko for, at huden kan blive ujævn og asymmetrisk i de behandlede områder (både hvor fedt er suget ud og sprøjtet ind).


Misfarvning

Huden i de berørte områder er oftest misfarvet med blå, gule og grønne pletter i en periode.


Allergi

Allergiske reaktioner overfor lokal­bedøvelse kan forekomme.


Fedtembolier

Hvis fedt fejlagtigt bliver indført i et blodkar, kan der opstå fedtembolier (fedt-blodpropper).


Infektion

Der kan komme infektion svarende til de behandlede områder (både hvor fedt er suget ud og sprøjtet ind). Det kræver behandling med antibiotika.

Tegn på infektion er rødme, varme, hævelse­, dunkende smerter, almen påvirkning og evt. feber.

Hvis du ryger eller er overvægtig, er risikoen for infektion større.