Louise V. Mielke er specialeansvarlig overlæge og specialist inden for rekonstruktiv og kosmetisk plastikkirurgi. Blandt andet udfører hun som en af ganske få kirurger i verden det kendte ”Ponytail Facelift”.
Artikel
Ponytail Facelift
Øjenbryns- og ansigtsløft med naturligt resultat
Ponytail Facelift er en revolutionerende behandling inden for facelift, der giver et yngre og friskere udtryk uden synlige ar.
Den berømte plastikkirurg Dr. Chia Chi Kao er oprindeligt manden bag denne revolutionerende behandling. Han er normalt bosat i Los Angeles, hvor han har flere kendte skuespillere som kunder. I 2018 var han i Danmark og undervise på Aleris i den nye teknik.
”Traditionelt har vi behandlet aldersforandringer i ansigtet med et klassisk facelift, men det giver ofte synlige ar og manglende fylde i ansigtet. Derudover er der risiko for at få et lidt ”overrasket ansigtsudtryk”. Det er en frygt, jeg møder hos mange af mine patienter, som ønsker et usynligt, naturligt løft. Det sikrer vi til fulde med et Ponytail Facelift", forklarer Louise.
Revolutionerende behandling
Udtrykket ”ponytail” afspejler, hvorledes et løft ville se ud, hvis man strammede håret i en hestehale og på den måde påvirkede øjenbrynenes udtryk. Vi strammer huden i panden og tindingen op, så rynkerne i panden og over næseryggen glattes ud. Samtidig kan vi fjerne de rynkedannende muskler, så øjenbrynene og området omkring kindbenene bliver løftet. Et Ponytail Facelift og et pandeløft udføres som et enkeltstående indgreb eller i kombination med et nedre ansigtsløft.
Operationen varer ca. 3 timer i alt og bliver foretaget i fuld bedøvelse. Vi lægger 3-5 snit inden for hårgrænsen i en længde på ca. 1-1,5 cm. Huden løsnes helt ned til øjenhulen ved hjælp af kikkertinstrumenter, og rynkemusklerne ved næseroden fjernes. Vi draperer og løfter huden diagonalt opad for at modvirke tyngdekraften, og samtidig roterer vi øjenbrynene elegant og naturligt opad.
Rotationen af brynene sikrer, at patienten ikke får løftede øjenbryn og et ”overrasket udtryk”, som kan vise sig efter et traditionelt pandeløft. Med et Ponytail Facelift skaber vi derfor et mere naturligt og smukt resultat.
Åbningerne i hårbunden lukkes med en synlig nylontråd, der fjernes efterfølgende. Herefter er arrene næsten usynlige, og populært sagt kan man efter en operation tage håret op i en hestehale og ikke kunne se nogle ar i hårbunden.
Skræddersyet behandling
Vi ældes forskelligt, og derfor er det individuelt, hvilke behov vi har. Derfor skræddersyr vi behandlingen, så det passer til dit ansigt, drømme og forventninger. Et Ponytail Facelift består af et pande-/øjenbrynsløft kombineret med et midface lift. Derudover kan vi tilbyde et halsløft og en skånsom fedttransplantation for at genskabe mere volumen i ansigtet samt en hudforyngende CO2-laserbehandling.
Louise lægger meget vægt på den personlige kontakt, som hun mener er afgørende for at forstå patientens behov. Hun er fagligt velrespekteret og kendt for kun at ville tilbyde sine patienter den bedste behandling:
”Til den indledende forundersøgelse taler vi om dine ønsker, og sammen finder ud af, hvilken behandling, der vil være bedst for dig og dit ansigt. Det er vigtigt for mig, at du forstår dine muligheder, og føler dig tryg i mine hænder, så du kan træffe den rigtige beslutning”.
Fakta om Ponytail Facelift
- Frisker øjenomgivelserne op
- Roterer øjenbrynene opad for et smukt og naturligt look
- Glatter rynker ud i panden, ved øjnene og over næseryggen
- Du undgår synlige ar og minimerer føleforstyrrelser
- Udføres med innovativ kikkertteknik med små indstik