ARTIKEL
Hvordan foregår en fedtsugning?
Vi tilbyder fedtsugning til både mænd og kvinder. Med en fedtsugning kan man fjerne lokale fedtdepoter på udvalgte områder. Operationen udføres af en af vores dygtige plastikkirurger på et af vores privathospitaler i Søborg, Ringsted, Aalborg, Aarhus og Esbjerg.
Du kan godt have lokale fedtdepoter på maven, brystet og halsen eller dansehåndtag på sidebenene og ridebukser på yder- eller indersiden af lårene, som er umulige at komme af med, selv om du træner og spiser sundt. Er det tilfældet for dig, kan vi tilbyde en fedtsugning.
En skånsom fedtsugning
En fedtsugning bliver lavet som dagkirurgi og varer mellem 1 - 4 timer afhængig af hvor meget fedt, der skal fjernes. Vi anvender en teknik, hvor der først indsprøjtes saltvand tilsat lokalbedøvelse og adrenalin. Det betyder, at der er mindre ubehag, færre smerter samt mindre blødning efter operationen. For at undgå synlige ar, bliver indstikstederne lagt i de naturlige bøjelinjer. Efter endt sugning sys de små stikkanaler sammen med en tynd tråd. Speciallægen og sygeplejersken vil efter operationen informere dig om forholdsregler i tiden efter operationen og besvare dine eventuelle spørgsmål. Oftest kan du blive udskrevet 3 - 4 timer efter indgrebet, når du opfylder vores udskrivningskriterier. Læs mere om tiden efter en fedtsugning her.
BLIV KLOGERE PÅ FEDTSUGNING
Fedtsugning er lidt firkantet sagt velegnet til at ændre kropsfaconen, men er bestemt ikke en erstatning for en slankekur. Derfor kan du heller ikke forvente at kunne få en fedtsugning, hvis du har et BMI over 30. En fedtsugning kan med fordel tilbydes, hvis du er generet af lokale fedtdepoter, som er svære at komme til livs, selv om du taber dig.
Hvordan skal du forberede dig til en fedtsugning? Hvordan foregår det? Og hvornår kan resultatet ses? Her giver speciallæge i plastikkirurgi Pavia Lumholt svar på nogle af de mest stillede spørgsmål om fedtsugning.