ARTIKEL
Mulige bivirkninger efter fjernelse af slapt maveskind
Se oversigt over mulige bivirkninger og komplikationer ved fjernelse af slapt maveskind.
Ar
Arrene efter operationen vil typisk være røde og hævede, men dette fortager sig i løbet af 6 - 12 måneder. Arrene vil med tiden ofte blive smalle og lyse, men hos enkelte kan arrene blive brede og mørkt pigmenterede.
Føleforstyrrelser
Efter operationen er der ofte føleforstyrrelser i operationsområdet, oftest med nedsat følesans i området under navlen og over skambenet. Føleforstyrrelsen forsvinder ofte efter 3 - 6 måneder, men kan hos nogle blive permanente.
Efterblødning
I sjældne tilfælde (under 1%) kan der efter operationen opstå en blødning. Dette kan kræve en ny operation. Efterblødning giver ofte misfarvning i ugerne efter, men ødelægger ikke det blivende resultat. Alle omkostninger i denne forbindelse dækkes af os.
I andre tilfælde kan der komme en blodansamling i løbet af nogle dage. Den forsvinder igen af sig selv. I sjældne tilfælde kan vi dog vælge at suge den ud med en nål.
Infektion
Ved al kirurgi kan der opstå infektion, og selv om dette er sjældent i forbindelse med abdominalplastik operation (under 1%), kan det dog forekomme Det kræver antibiotika behandling. Tegn på infektion er rødme, varme, hævelse, dunkende smerter, almen påvirkning og evt. feber.
Hvis du ryger eller er overvægtig, er risikoen for infektion større.
Der kan ofte være rødme og lidt infektion omkring navlen i efterforløbet. Dette kræver sjældent antibiotisk behandling.
Væskeansamling
Der kan opstå væskeansamlinger i operationsområdet. Det forsvinder af sig selv igen. I sjældne tilfælde kan vi vælge at suge det ud med en nål.
Små sår
Hvis maveskindet er meget stramt, kan man se varierende grader af små sår eller defekter ved den nederste sammensyning. Disse heler ofte i løbet af nogle uger.
Vævsdød
Vævsdød efter operationen er sjældent, men det kan forekomme. Vævsdød betyder, at huden mister sin blodforsyning og dør. Drejer det sig om overfladiske dele af huden, kan det ofte hele ved god sårpleje, men er der tale om dybere vævsskade, må det døde væv skæres bort. Vævsdød rammer oftest overvægtige, rygere og personer med udtalte strækmærker.
