FORLØBET
Mulige bivirkninger og komplikationer ved fjernelse af modermærke
Selv om risikoen er meget lille, kan der opstå komplikationer ved fjernelse af et modermærke. Se oversigt over mulige bivirkninger og komplikationer nedenfor.
Ar
Efter en operation vil der altid komme et ar. De fleste ar forandrer sig fra rødt og hævet til blegt og fladt i løbet af ca. 3 måneder, men det endelige resultat kan først vurderes efter 1 år.
Betændelse
I sjældne tilfælde kan der komme betændelse i såret. Det kan behandles med antibiotika, men vil betyde forsinket heling af såret og evt. give et mindre vellykket resultat.
Føleforstyrrelse
Da nogle af de fine nervetråde i huden bliver skåret over, kan der komme lidt nedsat følelse eller ændret følelse omkring såret / arret. Det bliver oftest normal igen efter 3 - 6 måneder. Enkelte gange bliver det permanent.