PLASTIKKIRURGI I TRYGGE RAMMER

Plastikkirurgi efter stort vægttab - fjerne løs hud

Efter et stort vægttab kan der ofte være behov for at fjerne løs hud på kroppen. Aleris har plastikkirurger specialiseret i hudreduktion efter stort vægttab.

Når du har tabt dig så meget, at du kun vejer halvdelen af din maksimale vægt eller mindre, vil du sandsynligvis have løs og slap hud forskellige steder på kroppen. Jo mere du har tabt dig, jo ældre du er og jo mindre elastisk din hud er, jo større er problemet med løs hud.

For mange er et af de største problemer maven, hvor huden hænger i flere lag ned mod skambenet, når man står afslappet i oprejst stilling. Derudover får både kvinder og mænd typisk fedtaflejring på skambjerget (bulen over kønsdelene) efter længere tids overvægt, og det forsvinder sjældent af sig selv trods det store vægttab. Det samme gælder det brystkirtelvæv, som mange mænd udvikler efter længerevarende overvægt.

Fjernelse af løs hud udføres af plastikkirurger, som er specialuddannet i plastikkirurgi efter stort vægttab. Hudreduktionen skræddersys til den enkelte person og foretages ofte af flere omgange.

Aleris tilbyder

  • Alle former for plastikkirurgi efter stort vægttab
  • Brystløft og brystforstørrelse med anvendelse af eget væv
  • Individuel rådgivning
  • Diætist og medicinsk speciallæge til eventuel regulering af stofskifte forud for operation
  • Indlæggelse inkluderet i prisen
  • Tryghed - Du kan komme i kontakt med en sundhedsfaglig person hos os døgnet rundt - også på helligdage

 

Henvisning via det udvidede frie sygehusvalg

Det er muligt at blive henvist til plastikkirurgi efter stort vægttab på Aleris, hvis behandlingsgarantien i det offentlige ikke kan overholdes. Læs om dine rettigheder her.

 

Behovet er individuelt

De mest almindelige steder på kroppen, som kræver plastikkirurgiske korrektioner efter stort vægttab er maven, bryster, balder, lår, overarme og ryg. Det er meget forskelligt, hvem der har behov for hvilke typer af korrektioner, og det er derfor først muligt at afgøre dette, når du har fuldendt vægttabet og har nået din stabile, nye vægt.

Afhængig af individuelle forskelle, findes der mange forskellige plastikkirurgiske indgreb, som kan være nødvendige:

 

Tålmodighed er en dyd

Den enkelte patient har selvfølgelig ikke brug for alle disse operationer, men typisk kan der ved massive vægttab blive tale om først et nedre kropsløft og senere et øvre kropsløft. Hos yngre personer eller ved mindre vægttab kan der blive tale om først fjernelse af slapt mavekind og senere brystløft m.m.

Det er vigtigt, at der går min. 3 måneder mellem de to operationer, så kroppen kan nå at komme i balance igen. Efter det nedre bodylift går der dog ½ år, før kroppen er klar til en ny operation. Det kræver stor tålmodighed.

Se oversigten over alle operationer af løs hud her

VÆRD AT VIDE

Typer af operationer

Her finder du en kort forklaring til de mest anvendte plastikkirurgiske operationer efter stort vægttab.

Lower bodylift
Ved et lower bodylift fjerner man overskydende hud cirkulært omkring mave, hofter, lænderyg samt løfter og opstrammer balder og yderlår for at forbedre kroppens konturer.

Du får et ar, der går hele vejen rundt om kroppen hen over den nederste del af maven, rundt om hofterne og hen over lænden. Arret kan i de fleste tilfælde dækkes af undertøj eller badetøj.
Upper bodylift
Ved et upper bodylift foretager man et brystløft samt fjerner overskydende hud på brystkasse, flanker, øvre ryg og overarme.

Du får et ar, der går rundt om den øverste del af kroppen – fra ryggen, gennem armhulen og frem til siden af brystkassen. Hos nogle fortsætter arret ind under brystet. Afhængigt af mængden og placeringen af dit hudoverskud kan arret også fortsætte ned langs kroppens sider.
Fleur-de-lis operation
Ved en fleur-de-lis-operation fjerner man overskydende hud på maven både fra side til side og oppefra og ned, hvilket giver mulighed for en mere omfattende opstramning af mave og talje end ved en traditionel maveplastik.

Du får et ankerformet ar på maven. Arret går vandret hen over den nederste del af maven og lodret op gennem midten af maven. Derudover får du et ar omkring navlen.
Overarmsplastik
Ved en overarmsplastik fjerner man overskydende hud på overarmene samt opstrammer vævet for at forbedre armenes konturer.

Du får et ar på indersiden af overarmen, som går fra armhulen mod albuen. Arret er placeret, så det er mindst muligt synligt, når armene hænger ned langs siden.
Lårplastik
Ved en lårplastik fjerner man overskydende hud på lårene samt opstrammer huden for at forbedre benenes konturer.

Du får et ar på lårets inderside, og evt. også i lysken, hvis der skal fjernes meget hud.
Maveplastik
Ved en maveplastik fjerner man hudoverhæng og overskydende hud på maven samt opstrammer mavemusklerne for at forbedre kroppens konturer.

Du får et ar lavt på maven fra hofte til hofte, som i de fleste tilfælde kan dækkes af undertøj eller badetøj. Derudover får du et ar omkring navlen.
Brystløft efter stort vægttab
Ved et brystløft fjerner man overskydende hud på brysterne samt løfter og former brystvævet og brystvorterne for at forbedre brysternes form og placering.

Du får ar omkring brystvorterne, et lodret ar fra brystvorten ned til furen under brystet og ofte også et vandret ar i furen under brystet.
Reduktion af skambjerget
Ved reduktion af skambjerget fjerner man overskydende hud og væv på skambjerget for at skabe en mere harmonisk overgang mellem mave og kønsregion.

Du får et ar lige over skambjerget. Hvis indgrebet kombineres med en maveplastik, vil arret som regel indgå i det samme ar.
Baldeløft
Ved et baldeløft fjerner man overskydende hud og løfter balderne for at forbedre form, placering og kontur.

Du får et ar øverst på balderne i overgangen til lænden. Arret kan som regel dækkes af undertøj.
Ydre lårløft
Ved et ydre lårløft fjerner man overskydende hud på ydersiden af lårene samt løfter og opstrammer vævet for at forbedre lårenes og hofternes konturer.

Du får et ar langs hoften, som kan fortsætte bagud mod balden, afhængigt af hvor meget hud der skal fjernes. Arret kan som regel dækkes af undertøj.
Brystplastik hos mænd (gynækomasti)
Ved brystplastik hos mænd fjerner man overskydende hud på brystkassen samt løfter og repositionerer brystvorterne for at skabe en mere maskulin brystkontur.

Du får ar omkring brystvorterne og på den nederste del af brystkassen. Arrenes længde afhænger af, hvor meget overskydende hud der skal fjernes.
SE FORSKELLEN

Før/efter billeder

Tænker du over, hvilket resultat du kan opnå med plastikkirurgi efter et stort vægttab, så finder du et par eksempler på før/efter billeder nedenfor.

Træk i pilene for at se forskellen.

Bodylift før operation
Bodylift før operationBodylift efter brystoperation
Bodylift før operationBodylift efter operation
26 år - Plastikkirurgi efter vægttab
Der er foretaget lower bodylift, brystoperation samt fjernelse af løs hud ved armene.
Bodylift efter stort vægttab

52 år - Plastikkirurgi efter vægttab
Der er foretaget lower bodylift, brystoperation samt fjernelse af løs hud ved armene.

Før-efter billede af fleur-de-lit maveplastik. Kvindes mave forfra før fleur-de-lit maveplastik.Før-efter billede af fleur-de-lit maveplastik. Kvindes mave forfra efter fleur-de-lit maveplastik.
Før-efter billede af fleur-de-lit maveplastik. Kvindes mave fra siden før fleur-de-lit maveplastik.Før-efter billede af fleur-de-lit maveplastik. Kvindes mave fra siden efter fleur-de-lit maveplastik.

49 år - Plastikkirurgi efter vægttab
Fleur-de-lis operation for slapt maveskind

Bodylift før operationenBodylift efter operation

Plastikkirurgi efter vægttab
54 år – Lower bodylift hvor overskydende hud omkring mave, hofter, lænderyg, baller og lår er fjernet

FØR / UNDER / EFTER

Behandlingen

Før du beslutter dig for et bodylift, er det vigtigt, at du er velinformeret om forløbet og mulige komplikationer. Læs Aleris' patientvejledning her.

Download patientinformation

 

VI ER HER FOR DIG

Mød alle vores plastikkirurger

På Aleris Cosmetic & Surgery følges du gennem hele forløbet af din egen plastikkirurg.

Han eller hun giver sig god tid til at lytte og rådgive om plastikkirurgiske indgreb ud fra dine ønsker.

Vores plastikkirurger er blandt landets dygtigste og mest erfarne og du er i trygge hænder uanset hvor i landet du ønsker behandling.

Du kan møde dem alle her.


Se alle
Hannah Trøstrup Pedersen
Hannah Trøstrup Pedersen
SPECIALLÆGE I PLASTIKKIRURGI OG KOSMETISK KIRURGI
Dorte Gad
Dorte Gad
SPECIALLÆGE I PLASTIKKIRURGI OG KOSMETISK KIRURGI
Navid Toyserkani
Navid Toyserkani
SPECIALLÆGE I PLASTIKKIRURGI
Niels Hammer-Hansen
Niels Hammer-Hansen
SPECIALLÆGE I PLASTIKKIRURGI OG KOSMETISK KIRURGI
Frants Grymer
Frants Grymer
OVERLÆGE I PLASTIKKIRURGI OG KOSMETISK KIRURGI
Dorte Lyhne
Dorte Lyhne
OVERLÆGE I PLASTIKKIRURGI OG KOSMETISK KIRURGI
Mathilde Breitenbauch
Mathilde Breitenbauch
SPECIALLÆGE I PLASTIKKIRURGI OG KOSMETISK KIRURGI
Marie Louise Skærlund Christensen
Marie Louise Skærlund Christensen
SPECIALLÆGE I PLASTIKKIRURGI OG KOSMETISK KIRURGI
Liselotte Sabroe Ebbesen
Liselotte Sabroe Ebbesen
OVERLÆGE I PLASTIK OG REKONSTRUKTIONSKIRURGI SAMT KOSMETISK PLASTIKKIRURGI
Lena Carstensen
Lena Carstensen
SPECIALLÆGE I PLASTIKKIRURGI OG KOSMETISK KIRURGI

Følg os på de sociale medier

CS UNIVERSE

Sign up

Bliv medlem og få adgang til viden, inspiration og en række konkrete fordele.


Se mere