FORLØBET

Tiden efter en brystvortereduktion

Her kan du finde svar på, hvad kan du forvente dig i tiden efter en brystvortereduktion. Hvad må du hvornår?


Smerter

Du kan have smerter de første par døgn. Du kan derfor have brug for smertestillende håndkøbsmedicin.

Tråde og opfølgning

Efter 10-14 dage kommer du til opfølgning hos sygeplejerske i ambulatoriet. Evt. tape bliver taget af, og vi ser til sårene/arrene. Er der tråde, som skal fjernes, gør vi det. Vi taler om, hvordan du skal forholde dig fremover i forhold til arrene, evt. smerter mm.

Du bliver tilbudt en tid til opfølgning hos plastikkirurgen 3-6 måneder efter operationen. Du skal selv ringe ind og aftale en tid. Hvis du får problemer inden, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os.


Brusebad

Dagen efter operationen må du gerne tage et kort brusebad og vaske hår. Forbindingen er vandtæt.


Forbinding og arpleje

Den store forbinding skal sidde i 3 dage. Herefter fjerner du den selv. Har du fået reduceret det farvede område, vil der være synlige sår / ar. Er det selve­ brystvorten, der er reduceret,­ bliver arrene næsten usynlige­ og skal ikke dækkes med tape efterfølgende.­

Har du fået det farvede område reduceret,­ har du tape over sårene. Tapen skal du lade sidde, indtil du kommer til ambulant opfølgning. Her fjerner­ vi tapen og ser til arrene. Herefter anbefaler vi, at du bruger tape over arrene­ de første 3 måneder efter operationen.­ Du skal kun skifte tape en gang om ugen eller hver 2. uge. Du får tape med ved udskrivelsen­ eller når du kommer igen.


Creme

Du må først bruge creme, når såret er tørt og uden sårskorper. I tiden hvor du bruger tape, skal cremen­ være optaget­ i huden, inden du sætter tape på.


Arbejde

Du kan genoptage stillesiddende arbejde­ efter få dage. Ved fysisk arbejde må du forvente op til 2 ugers arbejdsfri.


Sollys

For at få så pæne ar som muligt­ er det vigtigt at beskytte arrene mod sollys og solarium de første 12 måneder­ efter operationen­. Vi anbefaler­ beskyttelse­ af arrene med tape,­ overdel­ eller solcreme med min. solfaktor 15.


Fysisk aktivitet

De første dage efter operationen bør du forholde dig roligt og ikke deltage i fysisk anstrengende aktiviteter. Forsigtig træning kan du begynde med efter 3 uger. Hård træning som fx løb, hop og kontaktsport kan du genoptage efter 6 uger.


Gåture og cykling

Du må gå ture og cykle, når du har lyst.


Svømme

Du må svømme, når der ikke er synlige­ sårskorper.