PLASTIKKIRURGI I TRYGGE RAMMER
Gynækomasti - mandebryster
Alle mænd har et lille brystkirtelanlæg. Hos nogle mænd begynder det lille kirtelanlæg at vokse af forskellige årsager. Gynækomasti (mandebryster) kan korrigeres med en operation og / eller fedtsugning.
Brystudvikling hos mænd forekommer i alle aldersgrupper og hæmmer ofte personen meget. Mange tror, at de er alene om problemet, men det er en af de mest almindelige plastikkirurgiske operationer på mænd.
Mandebryster også kaldet gynækomasti skyldes en ubalance mellem mandlige og kvindelige kønshormoner. Det kan være en direkte konsekvens af din egen hormonproduktion eller pga. bivirkninger fra forskellige medikamenter.
Operation for mandebryster (gynækomasti) er til dig:
- Hvor brysterne er vokset i puberteten
- Hvor brysterne hænger efter et vægttab
- Hvor brysterne er vokset af ukendt årsag
Hos de fleste mænd med brystkirteludvikling finder man ikke nogen direkte årsag til lidelsen. Følgende forhold kan dog have betydning.
Hormoner i puberteten
I forbindelse med puberteten er produktionen af hormon høj. Her kan der forekomme en forbigående brystkirteludvikling, som forsvinder af sig selv igen i takt med, at produktionen af hormon bliver stabil. Hos nogle unge mænd er brystkirteludviklingen mere blivende, og en operation kan derfor komme på tale.
Svær overvægt
Svær overvægt kan forårsage hormonpåvirkninger, der stimulerer kirtelanlægget. Det kan give mandebryster / gynækomasti.
Anabolske steroider
Misbrug af anabolske steroider kan også forstyrre hormonbalancen, så kirtelvævet vokser.
Hormonproducerende knuder i testiklerne
Endelig kan det i meget sjældne tilfælde skyldes hormonproducerende knuder i testiklerne. Derfor bør din egen læge foretage en undersøgelse af hormoner i blodet og en klinisk undersøgelse af testiklerne, inden en evt. operation.
Uens størrelse af brystkirtelvæv
Brystkirteludviklingen er oftest ens på begge sider. Er der kun brystkirteludvikling i den ene side, er man nødt til at udelukke en ondartet lidelse vha. mammografi og / eller ultralydsscanning.
Hvem er egnet til en operation for gynækomasti?
Brystudviklingen skal være af et vist omfang, før vi kan anbefale en operation for gynækomasti. Da brystudviklingen består af en kombination af fedtvæv og kirtelvæv, anbefaler vi, at overvægtige patienter forsøger at tabe sig, inden man eventuelt overvejer kirurgi. Ligeledes er der ingen pointe i at operere, hvis du fortsat bruger anabolske steroider.
Operationstyper ved gynækomasti
Operation for mandlig brystudvikling / gynækomasti kan generelt inddeles i tre typer, som varierer i omfang og dermed henvender sig til forskellige patientgrupper:
- Fedtsugning alene, hvis brystet primært består af fedtvæv
- Kombineret fedtsugning og åben kirurgi, hvis der er en relativ stor kirteldannelse
- Åben kirurgi og fjernelse af overskydende hud - typisk hos tidligere overvægtige
Sammen med vores plastikkirurger vil I beslutte, hvad der er bedst for dig.
Priser
Se priser for operationen her
Tryghed
– fra start til slut
Du møder samme plastikkirurg under hele forløbet fra konsultation til operation og ved afsluttende kontrolbesøg.
1 - 2 dage efter din operation bliver du ringet op på telefon eller video af en sygeplejerske, som sikrer sig, at du har det godt, og har forstået al information om, hvordan du skal forholde dig efter indgrebet.
Vi har sundhedsfagligt personale i døgnvagt, så du kan altid kontakte os - også om natten og på helligdage.
Vi giver dig tryghed før, under og efter din operation.
Book en uforpligtende konsultation nu eller kontakt os for nærmere information og spørgsmål.
SE FORSKELLEN
Før/efter billeder
Tænker du over, hvilket resultat du kan opnå ved en brystreduktion, så finder du her et par eksempler på før/efter billeder.
Træk i pilene for at se forskellen.
28 år - brystreduktion
28 år - brystreduktion
VI ER HER FOR DIG
Mød vores plastikkirurger
På Aleris Cosmetic Surgery følges du gennem hele forløbet af din egen plastikkirurg.
Han eller hun giver sig god tid til at lytte og rådgive om plastikkirurgiske indgreb ud fra dine ønsker.
Vores plastikkirurger er blandt landets dygtigste og mest erfarne og du er i trygge hænder uanset hvor i landet du ønsker behandling.
Du kan møde dem alle her.